Om Dahl Pedersen A/S
Dahl Pedersen A/S er autoriseret Volvo, Renault og Dacia forhandler med forretninger i Skive, Viborg og Holstebro. Firmaet blev grundlagt i 1928 af Kristian Dahl Pedersen - dengang som et autoværksted i Sallings Gård ved Torvegade. I 1934 fik Kristian Dahl Pedersen Citroën forhandlingen i Skive. Kristian Dahl Pedersen døde i 1946, hvorefter hans søn, Svend Dahl Pedersen overtog ledelsen.
I 1953 fik Svend Dahl Pedersen underforhandlingen af Volvo, og i 1956 opgav han Citroen forhandlingen og blev i stedet autoriseret Volvo forhandler. Samtidig fik han forhandling og service af Volvo Lastvogne i Skive distriktet, som også omfattede Mors, Thy, Fjerritslev og Løgstør.
I 1963 flyttede virksomheden ind i nye lokaler på Viborgvej 2 i Skive. Senere blev der bygget et nyt lastvognscenter på Sverrigsvej.
I 1982 gik Renault importøren i Danmark konkurs. Der var efterhånden kommet mange bilmærker på det danske marked, og markedsandelen på de relativt dyre Volvoer var faldende. Volvo Danmark overtog importen af Renault og forsøgte derigennem også at hjælpe de danske Volvo forhandlere til en større volumen. Således fik de danske Volvo forhandlere og Dahl Pedersen Renault forhandlingen i 1982.
Efter afsluttet revisoruddannelse og HA eksamen valgte Jørgen Dahl Pedersen i 1986 at tiltræde virksomheden, hvor han har været direktør siden 1987. Han er nu tredje generation i virksomheden. I 1989 overtog Dahl Pedersen A/S Volvo og Renault forhandlingen i Nykøbing Mors. Købet omfattede også lastvognsafdelingen. Strukturændringerne i retning af større forhandlere og adskillelse af lastvogne og personvogne var allerede i gang. Lastvognsafdelingen blev solgt fra i 1990, så man nu kunne koncentrere sig 100% om personbiler.
I 1996 overtog Dahl Pedersen A/S Volvo og Renault forhandlingen i Viborg af Stensbjerg Automobiler, og året efter blev forhandlingen i Nykøbing overdraget til Halkjærs Auto. Den 1. april 2001 købte Dahl Pedersen A/S Volvo og Renault forhandlingen i Holstebro fra Laustsen Biler A/S. Dermed samledes Volvo og Renault forhandlingen i hele region nord-vest - Skive, Viborg og Holstebro - i én enhed.
Rammerne i Viborg var med tiden blevet for trange, og i 2010 startede man på at bygge et nyt bilhus på Lundvej 1 i Viborg. Det stod færdigt i august 2011 til stor glæde for både medarbejdere og kunder. I 2013 fik Dahl Pedersen forhandlingen af Danmarks nye bilmærke - Dacia. -Og senest i 2015 er afdelingen i Viborg blevet certificeret Renault Pro+ Expert, som er et dedikeret erhvervskoncept rettet mod varevogne. I løbet af 2016, blev rammerne for små på Nørrebrogade i Holstebro. Derfor kunne Dahl Pedersen i april 2017 indvie nyt bilhus på Nybovej i Holstebro.
Kundetilfredshed
Målt på kundetilfredshed, har vi gennem årene altid ligget blandt de bedste Volvo og Renault forhandlere i Danmark. Senest er vi blevet kåret som:
- Årets Renault værksted
- 2011 og 2013
- 2011 og 2013
- Årets Renault forhandler
- 2012, 2014, 2016, 2018 og 2020
- 2012, 2014, 2016, 2018 og 2020
- Årets Dacia forhandler
- 2022
- 2022
- Volvos bedste kundetilfredshed på værkstedet
- 2024
- 2024
- Volvos bedste kundetilfredshed i Salg
- 2024
Tilfredse kunder er det overordnede mål for virksomheden og vore medarbejdere. Tilfredse kunder er nemlig forudsætningen for at kunderne kommer igen og taler positivt om os, hvilket er grundlaget for hele firmaets eksistens nu og i fremtiden.
Virksomhedskulturen
I forbindelse med fejring af firmaets 90 års fødselsdag d. 2. december 2018, forærede medarbejderne en skulptur til ejerne. Skulpturen hedder ’Flammen’, og den symboliserer firmakulturen.
Hvad er ’Dahl Pedersen Flammen’
- ’Dahl Pedersen Flammen’ lyser op og viser vejen frem
- ’Dahl Pedersen Flammen’ inspirerer med sin ildhu
- ’Dahl Pedersen Flammen’ brænder for sin sag
- ’Dahl Pedersen Flammen’ varmer folk med sit nærvær
- ’Dahl Pedersen Flammen’ tænder en gnist i sine medarbejdere
Men vigtigst af alt, så kan ’Dahl Pedersen Flammen’ ikke slukkes!
/set fra venstre står: Karina Hvas, Jørgen Dahl Pedersen, Lene Dahl Pedersen, Jesper Hvas
Trivsel og personalepolitik
Vi lægger stor vægt på, at vore medarbejdere trives på arbejdspladsen. For at sikre dette, tilbyder vi en række personalegoder, f.eks.
- Pension i.h.t. overenskomst med Dansk Industri til alle medarbejdere
- Fast månedligt tilskud til personaleforeningen
- Herudover tilskud til julefrokost arrangeret af personaleforening
- Julegaver til alle og gaver ved medarbejderes mærkedage
- Vi stiller telt op og betaler tilmelding samt mad og drikke til fælles aktiviteter som f.eks. Skive Løbet, DHL stafet o.lign
- Firmature /-arrangementer med forskellige temaer og mål, både fagligt og socialt, for virksomhedens ansatte
Miljø
Hensyn til miljøet er også en kerneværdi for Dahl Pedersen. Vi forpligter os til:
- at overholde gældende miljøregler
- at forebygge forurening af det omgivende miljø
- at medvirke til en effektiv udnyttelse af ressourcerne
- at skabe løbende forbedringer af vores miljøpåvirkning
- at integrere og behandle arbejdsmiljø på lige fod med den øvrige miljøpolitik
Således er det vores mål at opnå konkurrencemæssige fordele samtidig med, at vi bidrager til en bæredygtig udvikling.
CSR og sponsorater
Dahl Pedersen A/S fører en aktiv CSR og sponsorstrategi, som primært kommer til udtryk i form af en række sponsorater i lokalsamfundet inden for kultur og i særdeleshed sportens verden. Vi ønsker dermed at bidrage til, at lokalsamfundet har et rigt udbud af kultur og sportsaktiviteter til gavn for borgerne og samfundsudviklingen.
Vores mission, vision og værdier
Vores idegrundlag eller mission, som vi kalder det, er som følger:
Mission
Dahl Pedersen hjælper kunderne til de bedste individuelle og miljøvenlige mobilitetsløsninger.
- Vi hjælper med at træffe det rigtige valg for hver enkelt kunde.
- Vi tilbyder individuelle og miljøvenlige mobilitetsløsninger, og vi arbejder kontinuerligt på at skabe en mere miljøvenlig produktion.
- Vi tænker i hele mobilitetsløsninger ikke kun i kortsigtet salg eller reparation
Vision
Vi vil være den foretrukne regionale udbyder af mobilitet og den foretrukne arbejdsgiver inden for mobilitet. Det vil vi opnå ved at:
- Have fokus på bæredygtighed, etik og moral
- Have fokus på kundens ønsker og behov
- Have fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel
Hvor tæt er vi på vores vision?
Det måler vi dels på omsætning og markedsandele, kundeloyalitet og Trustpilot samt på medarbejderomsætning
Vore værdier
Værdierne er vore daglige leveregler. Værdierne skal understøtte og gennemsyre alt det, vi gør. De skal virke som en styringsramme, der hjælper medarbejderne til i det daglige at behandle kunder og kolleger med respekt, tænke selvstændigt og træffe de rigtige beslutninger.
Ærlighed
Vi vil fremstå som en hæderlig og ærlig virksomhed og dermed gøre os fortjent til kundernes og medarbejdernes tillid. Vi vil kunne se vore kunder, kolleger, leverandører og myndigheder i øjnene. Vi vil være stolte af at arbejde hos Dahl Pedersen.
Trivsel
Dahl Pedersen skal være et godt sted at arbejde, hvor medarbejderne er motiverede og trygge. Vi skal være mod hinanden, som vi ønsker, andre skal være mod os.
Fremdrift
Vi skal være visionære og have fingeren på pulsen. Vi vil være en virksomhed i vækst og udnytte de muligheder, som byder sig. Vi skal have mod til forandring og udvise initiativ.
Kvalitet
Vi stræber efter kvalitet og efter at gøre det rigtigt første gang. Begår vi fejl, indrømmer vi dem og forsøger at lære af dem.